Annelise Pfeiffer Terapi og kurser

Bogen udkommer
d. 22. januar 2011

Bogen leveres portofrit indenfor Helsingør Kommune

Pris: kr. 199 + forsendelse

Bogen kan bestilles på: Telefon: 49 76 38 60
Mobil: 28 55 18 60
eller på alicepfeiffer110@hotmail.com

Mahalo nui
På forhånd tak.

Bog

Jeg har skrevet en bog på basis af mine oplevelser under mine ophold på Hawaii.
Bogens titel er: "Aloha Hawaii"
En rejse ind i den hawaiianske kultur og spiritualitet

Aloha er en goddag og farvel hilsen.
Men Aloha betyder så meget mere end det.
Bagved ordet ligger en skjult mening, en længe bevaret hemmelighed om, hvordan vi kommer til at leve et lykkeligere liv med glæde ro og balance og med en følelse af kærlighed, som strømmer fra universet til dig, og fra dig til dine omgivelser.

Det er gennem Aloha det hawaiianske folk har overlevet med deres kultur i behold, og det er Aloha som, når du tager det til dig ved at opdage hawaiianernes måde at leve på, kan give dig en indtil nu uhørt livsglæde og mod til at være dig selv.

Bogen er en invitation til at møde Aloha, som forfatteren mødte det, da hun opholdt sig på Hawaii, ikke i den abstrakte form, men gennem fortællingen om, hvordan andre og du selv kan leve det i dit daglige liv.

Aloha inviterer mennesker over hele jorden til at møde den kraft og styrke, som har givet hawaiianerne deres livsenergi, deres mana, som er en gave fra Hawaii til os allesammen.

Finder du Aloha i dig selv, så finder du det i alle og alting.


Annelise Pfeiffer er født i 1941. Hun har været lærer, hun er uddannet gestaltterapeut og hun grundlagde i 1998 Oskarskolen, en skole for børn inspireret af konceptet sang, dans og slagsmål. Hun rejste i 2002 til Hawaii, og slog sig ned her i længere perioder, indtil hun i 2008 kom tilbage til Danmark for at udbrede kendskabet til Aloha.


Her er et lille smugkig på "Aloha Hawaii"

En danskers møde med Hawaii og Aloha

Man skal ikke lande på Kauai sent om aftenen. Der er meget mørkt. Kauai er den yderste tilgængelige ø i øgruppen. Den er The garden Island, smuk, men også mørk som mørket er på Hawaii. Ingen gadelygter, ingen storbyer, en meget høj stjernehimmel, og en lun vind, der smyger sig om dig.
...

På Kauai, hvor jeg havde valgt at lande, er der blot et transportbånd, som ruller bagagen ud til dig, og så en lille, åben stenbygning, med en tilkørselsvej.
Lige over for denne bygning ligger endnu en lav bygning. Der er skilte med navne som Avis, Hertz, Budget og Alamo. Det er biludlejningsfirmaernes ekspedition. For på Kauai er man nødt til at leje en bil, da der ikke findes noget offentligt transportsystem.

At komme videre med en taxa er noget, der skal arrangeres i forvejen, for ham der kører den, kommer kun til lufthavnen på bestilling.
Der er ikke noget primitivt over dette scenario. Det er velfungerende, blot en overraskelse for en uforberedt dansker som mig.
Da jeg så hvor mørkt og øde, der var i Lihue lufthavn, blev jeg betænkelig.
Hvordan fandt jeg nu vej i mørket, og desuden var det en bil med automatgear jeg havde lejet, og det var længe siden, jeg havde kørt sådan en. Tankerne myldrede, og hele stemningen gjorde mig på en eller anden måde omtåget, så jeg bad den ældre mand, der stod i lufthavnen om et godt råd.
Hvor langt var der til Kahuna Springs monstro?

Det skal lige bemærkes, at det engelsk, der tales på øerne af den brede befolkning, er Pidgin, en dialekt, som kan være svær at forstå, fordi den er fyldt med slang og forkortelser. De fleste hawaiianere kan tale og forstå almindeligt engelsk, men Pidgin er deres spontane svar på tiltale. Og endelig er det jo heller ikke engelsk men amerikansk, der er det talte engelsk.
Men på trods af sprogvanskelighederne var jeg overrasket over den opmærksomhed og omsorg denne ukendte lufthavnsansatte viste mig.

Det var første gang jeg mødte Aloha, og jeg var overrumplet og solgt på stedet. Ikke bare gav han sig til at forklare mig på en meget omsorgsfuld måde, hvor Kahuna Springs lå, men han hentede også to kolleger, som alle gav sig til at råde og vejlede og berolige og bakke mig op i, at jeg sagtens kunne klare at køre derop i mørket. De var alle tre lokale hawaiianere, og de fik givet mig så meget omsorg og interesse, så jeg følte, at jeg sagtens kunne køre ud i natten fulgt af deres gode ønsker.

Og endnu et lille klip

Ordet Aloha er så melodiøst og graciøst som det hawaiianske folk er i deres bevægelser, som ses så tydeligt i huladansen.
Når sproget tales, er det som en melodi, og når det tales på den rigtige måde, som i gamle dage, er det blødt, og negative gloser findes ikke. Det tales uden unødvendige detaljer, det er en gåde, fyldt med naturbilleder og skjulte meninger, men det fører også, når det bliver rigtigt udtalt og intoneret ind i en meditativ verden, en verden, hvor du åbner dig til noget højere.
Hawaiiansk blander poesi og metaforer til et vidunderligt billede, og forestil dig at sådan talte man sammen i det gamle Hawaii.

Børnene lærte det ved at betragte de ældre og essensen var, at vi lever i et spirituelt univers, som er styret af spirituelle love.
Hawaiianerne vidste at de var mere end fysiske skabninger og bønner, chants, Hula og Lomilomi var med til at styrke dette livssyn og leve aloha.

En vigtig del af denne livsform er aldrig at fordømme eller kritisere nogen, for der er guds ånd i alle mennesker.